Den sidste gang jeg igangsatte mit bevægelses projekt med børnene var det i festsalen. Det er det størreste rum der er i institutionen, så der er god plads til at børnene kan bevæge sig.

 Den pædagogiske leder startede med at sige at nu skulle de alle sammen høre på hvad jeg havde at sige. Jeg skulle gennemføre legen med alle de børn som var kommet. Alle de voksne var tilstede. To assistenter og en pædagogisk leder. En assistent sad med et barn på skødet samt et barn lå ved siden af hende. Jeg fik samlet de fleste børn i en stor gruppe. Et af børnene spurgte om vi kunne lege hajen kommer, en leg som de legede meget i sommers. Jeg  forklarede at vi skulle lege ”Alle mine kyllinger kom!”. Jeg fortalte dem kort reglerne. En spurgte om han kunne være tiger (han havde talt meget om sin madpakke som havde en tiger på da han sad og spiste sin morgenmad i børnehaven). Nej, der er bare en kylling-mor, en ræv og resten er kyllinger.

 Først var der dog to ræve da jeg mente at det ene barn havde behov for at være det sammen med en anden. Det forløb fint med legen, dog var der en pige som ikke ville ræv da hun blev taget. Hun blev sur og begyndte at græde. Pædagogen forklarede at sådan var legen. Jeg kom over til hende og tog hende i hånden og sagde vi kunne være ræve sammen, jeg var på tidspunkt  også blevet fanget af en ræv. Hun havde indtil da formået at slippe fra rævene en del  gange og var den sidste kylling som blev taget. Samme pige reagerede på sammen måde da vi legede ud. Og så igen efter et stykke tid så blev hun glad igen og deltog i legen. Andre børn havde ikke lyst til føgle reglerne og forlod legen.

Måske var det lettere at forlade legen da rummet er stort og der er andre redskaber som interessante at lege med. Så det faktum at rummet er større og har andre legeredskaber det byder på flere distrationer for børnene.  Jeg var meget optaget af at forsøge at holde legen i gang med alle børnene at jeg ikke var opmærksom på de børn som gik fra. Og rummets størrelse havde den indvirkning at jeg ikke kunne have overblik over hele rummet.  

En dag da min afdeling var ude på legepladsen satte to piger selv en leg i gang som minde om legen ” Alle mine kyllinger kom”. De havde lavet en blandning af ”Hajen kommer” og så ”Alle mine kyllinger kom”, så det var blevet til legen ”Alle mine havfruer kom”. Den gik ud på at en voksen var mor til havfruerne og skulle sige at alle havfruerne skulle ud og danse samtidig med at de bevægede sig over mod den voksne og forsøgte at undgå at blive fanget af dreng.

En anden dag satte de samme piger legen igang i fest salen på et område de selv havde afgrænset. To madrasser, en rød og en blå var de to områder man havde helle. De legede legen som jeg oprindelig havde introdukseret den til dem med en kyllinger og en ræv.

Jeg arbejder videre med mit bevægelses projekt. Min vejleder synes det var interessant at jeg havde opdaget hvor stor betydning af størrelsen på rummet havde på mig og min motivation end på børnene. Jeg synes det var en god erfaring for mig, idet i dette tilfælde med denne børnegruppe syntes ingen betydning at havde for deres motivation. Men hun forslog at dog at jeg fik mulighed for at bruge et større rum næste gang samt at afprøve legen udenfor.

Næste gang jeg skulle udføre legen med børn fra afdelingen, så havde den pædagogiske leder fra min stue sørgede for at reservere et større rum, nemlig gym-rummet. Jeg lod dem kom ind og satte ikke legen i gang med det samme, da jeg mener det er en god ide at de får en fornemmelse af rummet og dets størrelse først. Ydermere var der også nogle andre derinde på forhånd, som nok ikke havde se seddelen omkring at vi havde booket rummet om formiddagen. Denne gang da jeg skulle sætte legen (”Alle mine kyllinger kom”) igang med børnene, så havde jeg mere tiltro til at det kunne lykkedes. Dog kunne jeg mærke at jeg er lidt hæmmet af at jeg har den pædagogiske leder fra min afdeling med, da jeg ved han har større erfaring med den slags projekter med disse børn og han kender dem godt. Men tvang mig selv til at prøve at glemme det faktum at han var tilstede i rummet. Legen forløb godt. Efter legen satte vi os alle ned på gulvet i en kreds og jeg sprugte hvad de synes om legen, om det havde været sjovt. En af pigerne sagde det havde ikke været sjovt! Nå, sagde jeg hvorfor ikke da? Hun forklarede det ikke havde været sjovt fordi nu måtte vi stoppe. Så det viste sig at hun havde haft det sjovt, men var ked af at vi måtte ned på afdelingen da vi skulle spise frokost.

Næste gang jeg havde mulighed for at lege ”Alle mine kyllinger kom” var udenfor. Det udeområdet ligger et lille gå stykke væk fra børnehaven. Det bliver kaldet ”Havet” da de fast legeredskaber er skibe og der er lavet fire aflange pukler i asfalt, som tit i børnenes fantasi bliver til hvaler eller hajer eller andre sømonstere. Denne gang havde jeg assistenten fra min stue med. Jeg havde de større børn med fra førskole gruppen. Jeg lod dem på  løbe lidt rundt legepladsen først og så kaldte jeg på dem. Det var lidt vanskeligt at samle dem og få dem til at sidde på en bænk sådan at jeg kunne forklare dem hvad der skulle ske. Der var god plads til at udføre legen og området på legepladsen, som jeg udvalgte til legen var asfalteret udentagen en lille del hvor der lå små sten. Jeg var kylling sammen med børnene da jeg tænkte at en af børnene godt kunne være ræven alene indtil en til blev fanget. Jeg sørgede for både at opmuntre både kyllingerne ved at fortælle dem hvor godt det var når de undslap rævene og rævene når de fangede nogle kyllinger. Efter jeg selv blev fanget af rævene siger laver vi gerne de samme lyde som de bruger i sangen ”What does the fox says”. Det syntes de er morsomt. Da en af pigerne blev taget begyndte hun at græde, da hun ikke ville være ræv, men ville være kylling hele tiden. Jeg forklarede hende at sådan var reglerne at når man blev fanget så blev man ræv. Så blev hun sur og sagde at hvis ikke hun kunne blive ved med at være kylling aå ville hun ikke være med. Jeg sagde det var i orden at hun ikke behøvede at være med så. Men så ændrede hun mening, måske fordi hun mærkede at jeg ikke lavede om på reglerne for hendes skyld. Hun blev hurtigt i godt humør igen og deltog i legen. Efter den gennemførelse kan mærke at jeg begynder at vænne mig til min rolle, som værende den som skal planlægge og igangsætte forskellige aktiviteter.

Dagen bød der sig en lejlighed til at kunne udføre legen igen dog meget improviseret. Børnene blev delt op i grupper. Jeg og en af assistenterne fik en gruppe børn og vi besluttede os for at gå på gym-rummet. Efter vi havde været der et lille stykke tid, så kom en pige hen til mig og sprugte om vi ikke kunne lege ”Alle mine kyllinger kom”? Selvfølgelig og fik samlet alle børnene og fortalt dem at vi skulle lege alle mine kyllinger kom. Den assistent som overtog legen da han ikke vidst at det er leg som børnene har leget hvor det er mig som sætter den igang. Men ellers gik fint. Bagefter kom den samme pige i tanke om ”Kongens efterfølger” som jeg havdde leget allerførste gang jeg skulle afprøve mit bevægelses projekt med børnene. Hun henvendte sig til mig igen og jeg samlede børnene og forklarede dem hvad det ud på. Så vi stillede op på en række og efterlignede den som stod foran. Assistenten forsøgte at komme med sin definision af legen, så han ville lege fut-tog, når børnene nu stod på en række. Men det ville børnene ikke syntes det var sjovt at efterligne hinanden. Jeg sørgede for at alle fik prøvet.

Tilsidst tog jeg nogle tre kantede og runde plader frem og lade på gulvet. Disse plader har forskellige overflade. Jeg lade dem i en halv cirkel, og så skulle børnene hoppe fra plade til plade unden at måtte røre gulvet. Jeg deltog selv og lagde mærke til at der var især en dreng som var meget koncentreret, men syntes det var svært. Så han rykkede dem helt tæt på hinanden. Det lagde jeg mærke til men rykkede dem fra hinanden igen, så han fik en større udfordring. Han fortsatte og var stadig helt optaget af at hoppe fra plade til plade. Det så ud til at han ikke lagde mærke til noget somhelst som skete omkring ham.

Jeg blev virkelig glad for pigen henvendte sig til mig for hun viste at jeg kendte legen og kunne sætte dem igang. Det var dog en forhindring at have assistenten med da han nok uden at vide det vile definere begge lege og ikke gav mig rum for at styre det. Den var en god erfaring alligevel for jeg mærkede at jeg ikke trak mig tilbage og overlod det hele til ham. Det ville jeg måske havde gjordt hvis jeg ikke havde samlede mig erfaring fra de forgående gange, som viser at jeg kan igangsætte legene med børnene. Det har gjordt mig mere ivrig for at få mere erfaring med min rolle som igangsætter af pædagogiske aktiviteter.

Mine erfaringer i forbindelse med mit sundhed, krop og bevægelses projekt:

Jeg har valgt at ændre I mine bevægelses lege, I samarbejde med min vejleder, da det der også er vigtigt er at jeg få praksis erfaring med bevægelses aktiviteter med børn. Så Hun foreslog at jeg lod min fokus være på at de fandt glæde ved at bevæge sig, og ikke kun at de de skulle kunne forstå en mængde regel lege. Så vi kom frem til at jeg skulle lege ’Alle mine kyllinger kom’ som går ud på at der er en høne-mor som kalder på sine kyllinger, som står i den anden ende af lokalet. Kyllingerne skal undgå at blive taget af ræven og hvis de bliver taget så bliver de også til en ræv, som så er med til at fange de andre kyllinger. Udover den leg  har vi talt om at jeg også laver en forhindrings bane. Antalet af børn er sat op til 7-8 st og så følger en af personalet fra afdelingen med mig. Dette er en fordel at have en ekstra person med som kan give mig feed back på hvad jeg kan forbedre til næste gang.

Min hensigt var at vi skulle bruge enten fest sale på 1. sal eller gym-rummet som også ligger på samme sal, men som dog er væsentlig mindre end den store fest sal. Først gik vi hen til gym salen, men den var optaget så fortsatte vi hen til fest salen, men den var også optaget. Vi fandt et rum ved siden af fest salen, som mindre end både fest salen og gym rummet. Jeg tænkte hvodan skulle det kunne lade sig gøre at få et ordentlig flow i legen, når selve rummet var så lille. Ydermere så var der malet forskellige dyr på væggene og der var to store puder på gulvet og en stor slange til at lege på. Alt dette distraherede børn og de havde svært ved at lytte på mig, da jeg forklarede dem legene. Da jeg sagde at jeg skulle være ræven og de andre kyllinger så spurgte en hvem der skulle være zebraen, da han kunne se en zebra på væggen. Jeg forklarede at der ikke var nogen zebraer med kun kyllinger, en høne mor og en ræv. Da de hørte at der var en ræv med syntes en af dem at det var spændende. Jeg fandt ud af senere at han kan godt lide at synge What does the fox says, en populær satire sang som de har spillet en del her hen over sommeren i radioen. Han kan en del af teksten.

Jeg startede med at være ræven og lod som jeg ved lige ved at tage dem for så at lade dem slippe alligevel. Efter at have lade dem alle slippe 1-2 gange, så fangede jeg en. Derefter lod det barn fange de næste, mens jeg sørge for opmuntre både kyllinger og ræve til gøre sit bedste enten for at slippe væk fra rævene eller at fange kyllingerne. De to store grønne puder som lå i rummet indbød til at børnene gerne ville lægge sig på dem, men de blev så fyllet ind i et rum bag ved. Da en af dem opdagede at der var et rum bag ved så var det spændende at gå der ind, da han havde mulighed for det og mens han var høne mor. Så jeg gik ind i det andet rum og sagde til ham at måtte kalde på sine kyllinger og passe på at de ikke blev fanget af rævene. Det fik han til at vende tilbage til legen. To af børnene blev dog hentet af en assistent, som skulle foretage sig noget med dem, så vi var kun fem seks børn til legen. Men det så ikke ud til at have betydning for legen. De grinte og var kede af det da vi var nødt til at stoppe legen da vi skulle spise frokost.

Jeg syntes det gik godt med aktiviteten og børnene var friske, da det var om formiddagen. Rummet ville jeg ønske havde været større, men syntes ikke at have nogen indflydelse på børnene. Det var interessant at rummet  syntes at have større indflydelse på min egen motivation end på børnene. Jeg troede hele legen ville blive mislykket. Efter aktiviteten kunne jeg mærke at jeg har fået mere tiltro på at jeg kan gennemføre et bevægelses projekt med børn. Så det var en god succes oplevelse for mig. Jeg mærker også at når jeg indgår i nogle lege med børnene så har jeg lettere ved at opnå en relation til dem.

 

 

Et barn havde svært ved at sige farvel  og slippe sin mor. Han løb rundt og kunne ikke finde ro. Han løb frem og tilbage til sin mor og holdt nogle gange fast i hende. Han løb ud i gangen, som om han ville med sin mor igen. Jeg foreslog at vi sammen kunne bygge med Lego, da jeg ved at han er glad for det. Især holder han af at bygge en lang båd, som han kan sejle rundt på hele stuen og tage enten passager eller last med. Det er en leg, som andre til tider gerne deltager i også. Han satte sig ned ved lego-kassen, men begyndte ikke at bygge. Jeg begyndte med at tage nogle af de dele, som jeg ved han bruger til sin båd og så byggede jeg den første del af båden. Jeg gjorde dette da jeg syntes at fornemme at han havde svært ved at begynde selv. Moren fik lov at gå og han fortsatte byggeriet på båden. Jeg overlod byggeriet til ham, men blev siddende ved siden af ham, så jeg ikke forstyrrede ham ved at rejse mig.

Et nyt barn er startet i børnehaven. A kan ikke tale norsk hjemmefra og græder meget. Jeg tænker det må være svært for et hvert barn at skulle vænne sig til nye forandringer i livet. Hverdagen ligner måske ikke den som barnet har været vant til hjemme.  Det være endnu sværere at være i børnehaven når barnet ikke forstår sproget. Vi forklare A ligesom vi gør overfor de andre børn, hvad der sker omkring dem. Der er medarbejdere, som taler A s modersmål og som kan tale med hende.  Hun græder meget og  jeg ved ikke hvor meget hun kan overskue tingene. Der er mange indtryk at fordøje, mange nye børn og voksne at forholde sig til. A begynder at skrige og græde meget når en af de mandlige medarbejdere kommer for nær hende og dette gælder også fædrene til de andre børn på stuen. Hun har ikke lyst til   at lege med nogle andre børn eller sidde og lege selv med noget. Allerhelst vil hun sidde på skødet af en kvindelig medarbejder i sofaen på stuen. Jeg tænker det giver hend tryghed og hun sikker føler at hun har overblik over hvad der sker. Hver gang denne kvindelig medarbejdere må gå så græder hun. Og når vedkommende så kommer tilbage så græder hun. Det samme sker når moren aflevere og henter hende.

Efter et par dage har hun fået en sut og vandflaske med i børnehave. Det holder A tæt ind til sig. Jeg tænker det er vigtigt for nogle børn at have et slags bindeled mellem hjemmet og børnehaven. En ting som kan følge med dem i hverdagen, en bamse eller dukke eller lignede. Hun bliver ganske varm når hun græder, så vandflasken bliver der drukket en del af og sutten holder hun bare i hånden. Jeg tænker det må være stressende for et barn at starte i børnehave, som allerede nævnt så børnehavens rutiner forekomme uforstålige.

Det gik fint da vi var på tur i en skulptur park i nærheden af børnehaven. Jeg er blev accepteret da den anden kvindelige medarbejder på stuen ikke altid kan være tilstede og  A ikke ønsker at nogen kontakt til de mandelige medarbejdere.  Jeg forsøger altid ligt efter lidt at introducere til børnehavens rutiner og gøre hende kendt med de andre børn. Hun sidder ikke på skødet af mig, men holder mig i hånden og bare vi sørger for at holde god afstand til og gå en stor bue uden om de mandelig medarbejdere, så er hun villig til at gå med mig. Jeg talte til hende og foreslog at vi skulle gå rundt og kigge på hvad de forskellige børn havde fundet på at lege. Mange af dem kravlede rundt på skulpturerne. Jeg forsøgte at gøre hende interesseret i det samme, men uden held. Så forsøgte jeg at gøre hende nysgerrige på skulpturerne og det forskellige materiale, som de var bygge af ved at banke og røre ved dem. Det syntes at fange hendes interesse og hun begyndte at smile. Jeg tog hende også over til nogle børn som samlede kastanier og lade dem op i en lille trillebør. Jeg opmuntrede hende til at finde kastanier og lægge dem hen til de andre børns i trillebør. Min hensigt var hun måske ville kunne opnå fællesskab med de andre børn og at de ville inddrage hende og at de kunne få en relation. Da hun græder meget så er ikke nogen som vil lege med hende. Pigerne kommer tit hen for at trøste hende, men h un skubber dem væk og det kan de ike forstå. Drengene holder sig væk og en af dem gav udtryk for hvor irriteret han var over at hun altid syntes at græde hver dag i børnehaven. Men da vi samlede kastanier sammen de andre børn blev både de og A glade. A begyndte endda at tale til mig på sit eget modersmål og så ud til at prøve at forklare mig noget om kastanierne. Da vi spiste frokost spiste hun en lille bitte smule af sin medpakke. Hun spiser oftes slet ikke nogenting når hun er i børnehaven.

Da vi gik mod børnehaven havde hun det fint og var i godt humør, men da hun fik øje på børnehavens store bygninger igen, så begyndte hun at græde og ville ikke med.

Efter hun har fundet ud af at vi skal ud på tur når vi pakker børnenes rygsække med vandflasker og deres madpakker, så ville hun gerne have sin rygsæk pakket og ville have den på ryggen næste dag. Hun blev ked af det da hun forstod at hun ikke skulle på tur ud af børnehaven.

En morgen da A kom ind på stuen efter moren havde afleveret hende og hun havde siddet lidt i sofaen og grædt, så tog jeg hende i hånden og fandt en kasse med legetøj frem til hende. Jeg valgte med vilje den samme kasse legetøj, som jeg havde vist hende dagen i forvejen. Jeg tog hende i hånden og vi satte os på gulvet bag sofaen og afskærmet af en hylde. Efter et stykke tid tog jeg hende igen i hånden og vi satte os på et blødt underlag, som lå et stykke væk fra hendes trygge base sofen. Her havde hun også mulighed for at iagttage de andre børn. Hun virkede interesseret i hvad de foretog sig. Men jeg kunne ikke få hende til lege med legetøj. Det virkede til at hun havde bestemt sif for ikke at lege med noget af børnehavens legetøj. Det gælder også når vi er ude på legepladsen, cyklerne og spandene og skovlene vil hun ikke lege med. Men det hele gik fint med at sidde på det underlag og se på de andre børn lege, lige indtil en børnenes far kom hen for at hilse på hende. Så begyndte hun at græde og tog mig i hånden og søgte hen til sofaen igen. Hun kunne ikke blive overtalt til at blive siddende.

 

Jeg havde planlagt mit bevægelses projekt med fire spesifikke børn i tanke, to drenge og to piger, da jeg vurdere at disse ville have gavn af det. Mine overvejelser for udvælgelse af det fire børn er; den første kunne have gavn af at bryde ud rolle som mindre søskend, da jeg har observeret at den store søskende tit styrer valg af lege og lege partner for en mindere søskend. Den mindere søskende synes også tit at være både afhængig og søge accept af sin ældre søskend i valg af lege og lege partnere. Derfor ville dette barn eventuelt kunne drage nytte af forme et nyt/ knytte stærkere bånd i et allerede eksisterende venskab. Nummer to barn umiddelbart ser ud til kun at lege med det samme barn hver og synes ikke at indgå i nogle lege relationer, når dette barn ikke er i børnhave, derfor kunne det være godt for dette barn at have mulighed for at danne en eller flere relationer til de andre børn. Den tredje synes ikke at have behov for nogle vennner i børnehaven og beskæftiger sig selv meget af tiden. Når barnet ønsker kontakt med andre, så vælger det en voksen for at lege med. Den sidste er udvalgt på grund af den første, da jeg synes at have observeret at disse to allerede tit vælge/ foretrække at lege sammen.

Ingen af de børn som jeg havde i tanke var i børnehave den planlagte dag for mit sund, krop og bevægelses projekt, undtagen en. Så i steden for de fire børn jeg  havde udvalgt blev det til fem børn. Den ene som var tilstede var barnet med en større søskend. De tre andre blev udvalgt på grund af den allerede legede sammen. Den femte kom med det barn virkede interesseret hvad der skulle ske.

Vi gik op i gym-salen, som er en del mindere end fest-salen. De er vant til fri leg i dette lokale, så de troede at vi bare skulle op i gym-salen og lege med de ting som ligger fremme. Jeg havde svært ved at få deres opmærksomhed hen på mig. Det lykkedes for mig til sidst og jeg begyndte at forklare elefanten og musen- legen. Men de ville alle være musen. Jeg forklarede at der var nødt til at være både en mus og elefant og de to skulle holde i hånden. Så startede vi på legen, men de forstå ikke at nogle gange skulle de eksempelvis røre den anden parts fødder. De udførte det jeg sagde og jeg viste det med mit kropssprog. Jeg var selv en del af legen og holdt et barn i hånden. De slap alle tit den anden parts hånd. Jeg blev selv forvirret og havde svært ved at holde styr på hvem der var mus og hvem der var elefant.

Så gik vi over til katten og musen-legen. Her blev børnene forvirret og kunne ikke finde ud af hvem der så var elefanten i denne leg. Jeg forklarede at der kun var en mus og en kat i denne leg. To blev udvalgt til kat mus og de to begyndte at kravle rundt på gulvet og sige som en mus og en kat. Men næste spørgsmål var så var skulle de andre være og da jeg forklarede at de skulle holde i hånd to og to opstod der forvirring. Da jeg sagde de alle kunne være mus, men der kun var en kat så begyndte alle kravle rund på gulvet.  Jeg valgte at ikke at sige igen at de skulle holde i hånd. Legen begyndte at fungere med en kat og resten som mus. Men jeg lagde mærke til en som ikke synes at være en del af legen, da det barn bare stod i midten af lokalet og ikke blev taget af katten. Så jeg introduksere en til kat, mig. Så kom der mere flow i legen, synes jeg og alle var med.

Jeg tilføjede en leg nemlig en bold leg. Børnene danner en rundkreds ved at sidde med spredte ben og så skal de trille en bold til hinanden, men de skal først sige hvem de vil trille bolden til inden de gør det. Det fungere udemærket, men jeg lagde mærke til at der var et af børnene, som de andre ikke trillede til. Det var det samme barn (B), som ikke blev fanget af de andre i musen og katten legen. Det overraskede mig, da dette barn altid ligger i toppen af lege hierarkiet i børnehaven. Det barn med en større søskend virkede til at være påvirket af hvem der var populær at trille til.

 

Derefter startede vi på kongens efterfølger og jeg udvalgte med vilje det barn (A). som har en ældre søskend på afdelingen, til at være den første. Jeg stillede mig selv bagest i række, så det var muligt for mig at observere legen. Det var skønt at se hvordan A ikke kunne lade vær med at kigge sig selv over skuldren for at se om de virkelig gjorde det samme. A smilede og grinte meget og glemte helt at finde på andre ting end at trampe rundt. Alle fik mulighed for at prøve to gange. Jeg måtte stoppe legen til sidst på grund af vi havde overskredet tiden tilsyneladende til stor fortrydelse for alle børnene.

Vi satte os ned på gulvet og jeg spurgte dem om hvad de synes om legene. De gav udtryk for at de synes det var sjovt.

Efterfølgende gik vi  ud til de andre børn ude på legepladsen. B som de andre børn ikke have foretrukket at trille bolden råbte på mig for at få hjælp til at løse et problem. Det blev jeg overrasket og glad for, da B er meget selvstændig og som synes ikke at have behov for nogen form for hjælp, hvert fald ikke af mig. Jeg havde ikke regnet med at jeg måske danne relation til B. Dagen efter sad alene jeg og talte med en af de piger, som havde være med til legene mens vi sad ved bordet på afdelingen og hun spiste morgenmad. Hun sprugte; Tanja, bestemmer du også her i børnehaven. Ja, sagde jeg sammen med de tre andre voksne som jobber på afdelingen. Jeg tænker at min rolle som pædagog i børnehaven er blevet mere tydelig. Jeg er ikke klar over endnu hvor jeg er placeret i børnenes øjne endnu. Det var et interessant spørgsmål, synes jeg.

 

Min tanker og mål for mit sundhed, krop og bevægelses projekt.

Hiim og Hippes didaktiske relaionsmodel

 

Mål: Sundhed, krop og bevægelse som overordnet mål for aktiviteten og som formuleret i rammeplanen. Jeg ønsker at børnene vil få en bedre fornemmelse af deres krop og dens balance. Samtidig håber jeg på at børnene imellem får en bedre relation til hinanden, måske en ny ven eller bare bliver bedre kendt hinanden. Og de opnår glæde ved at bevæge sig.

Indhold: Musen og Elefanten; børnene holder hinanden i hænderne to og to. Jeg giver forskellige beskeder til børnene som de skal udføre, eksempelvis at musen skal pege på elefantens næse. (Formålet er at de både lærer samarbejde og forholdsordene som på og foran etc.).  Musen og katten;  Børnene holder hinanden i hænderne to og to. En er kat og en anden er mus. Katten skal fange musen og den undslippe katten ved at løbe hen og tage en anden i hånden. Den der står ydest bliver så mus, som så skal løbe væk fra katten. (Formålet er samarbejde og lære at forstå regler ). Kongens efterfølger; alle går på en lang række efter hinanden og en bestemmer hvilke bevægelser som der udføres. (Formålet er at de lærer at lytte og modtage beskeder).

Læreprocesser: Jeg kommer til veksle mellem at være deduktiv og induktiv i min fremgangs måde det vil sige at jeg i begyndelsen fastlægger regler for legen. Jeg vil dog give rum for at børnene får medbestemmelse og indflydelse på legene ved at spørge dem undervejs hvad de synes om legene og hvilke forbedringer der kan foretages . På den måde vil jeg tilpasse lege efter børnenes ønske.

Vurdering: Lever planlægning og udførelse op til målene? Dette punkt jeg først skrive om efter den pædagogiske aktivitet er udført.

Læringsforudsætninger: Det er en aktivitet for de yngre børn i alderen 4-5 år på afdelingen.  Til sammen kommer alle aktiviteter til at vare cirka 20 minutter, da jeg tænker deres koncentration ikke kan fastholde meget længere tid.

Rammefaktorer: Jeg har mulighed for at benytte gymnastik rummet eller festsalen. Der stor forskel på disse to rum, festsalen er stor og gymnastik rummet er noget mindre. Fire børn kommer til at deltage i aktiviteterne.

Refleksioner: Hvordan det er gået efter udførelse af aktiviteterne.

(Tegn på udvikling). Jeg vil se efter tegn på om børnene i deres hverdag har opnået en bedre relation til de andre børn fra gruppen og har tage legene til sig.

 

Rammeplanen

Sophies Hages Barnehage og andre børnehaver hører ind under Kunnskabsdepartementet fra omkring 2005, denne ændring betyder at man lægger mere vægt på at de skal fokusere på læring. Stortinget vedtog en lov 17. juni  som fastlægger forskellige overordnede bestemmelser for børnehavens formål og indhold.  1. marts 200r6 har det betydet at de arbejde udfra de temaer som er angivet  i rammeplanen. Disse anviser retningslinier for børnehavens værdi grundlag, indhold og opgaver.  Udover dette skal børnehaven basere sit arbejde på det værdi grundlag og indhold som er formuleret  de internationale konventioner, som Norge har tilsluttet sig. Det gælder blandt andet ILO-konventionen nr 169 om urbefolkning og FNs børnekonvention., som er retifiseret i 1991 og indlemmet i norsk lov i 2003. Det betyder at myndigheder og organisationer skal altid have barnets velbefindende i tanke.  Samtidig skal staten til stadighed føre tilsyn med  de institutioner og tjenester, som har ansvaret for omsorgen eller beskyttelse af børn så de overholder den standard de bør. Det gælder specielt faktorer som sikkerhed, sundhed, antal af personale og deres kvalifikasioner. Yderligere fremhæves det i  børnekonventionen barnet ret til at udtrykke sig.

I det følgende vil jeg komme ind på hvad rammeplanen indbærer for børnehaven og dets formål. Rammeplanen er et redskab til pædagogiske ledere samt det øvrige personale en forpligtende ramme/plan for planlægning, gennemføring og vurdering af børnehavens virksomhed. Den fungere også som informations oplysning til forældre, ejere og tilsynsmyndighed således at de kender målene for børnehaven.

Så rammeplanens formål er følgende;                          

Et redskab for børnehavens personale som hjælp til planlægning, dokumentation og vurdering

Hjælper forældre til at få indblik i børnehavens virksomhed samt giver rum for at disse og børnene har mulighed for at påvirke og øve indflydelse på børnehaven.

Ejere af børnehaver kan fastlægge retninglinier for lokal tilpasning af rammaplanen og sikre den enkelte børnehave har de påkrævet rammebetingelser

Et hjælpe middel til kommunen som skal føre tilsyn med børnehaverne, så de kan se om børnehaven lever op til krav om en tilfredsstillende pædagogisk virksomhed, som formuleret i de pågældene lov og forskrifter.

 

Rammeplanen fastlægger børnehavens konkerte indhold og opgaver. Vigtigt er også samarbejdet med barnets hjem og det lægger grunden for virksomheden. Børnehavens indhold skal være et helheds orienteret lærings syn, hvor omsorg og leg, læring og dannelse er væsentlige faktorer. Samtidigt udgør social og sproglig kompetence en central rolle.

Den vægter højt betydningen af den voksnes holdninger, kundskab og færdigheder til at møde, forstå og opdrage barnet til at blive en aktiv aktør i et demokratisk samfund. Rammeplanen har således et her og nu tilsigtet syn men også langsigtet syn.Kommuen og eventuelle private ejere skal desuden samarbejde om retning liniernekal for lokal tilpasning.